Månedens urt: Carob

Ceratonia siliqua
Publiceret af Trine Vesteraa d. 5. oktober 2015

CAROB Johannesbrød (ceratonia siliqua)

Først og fremmest hedder carob også Johannesbrød og stammer fra Johannesbrødtræet (ceratonia siliqua), som særligt dyrkes i Middelhavsområdet med Spanien som største producent. Carob har en sød smag og bruges ofte i stedet for kakao. Det er væsentllig sødere, og jeg synes nu ikke det smager helt ligesom kakao, men alligevel har det sin berettigelse som kakaoerstatning. På grund af sødmen skulle det kunne nedbringe sukkermængden i bagværk. Det kræver nok det er en chokoladekage man er i gang med, og noget af kakaoen så erstattes med carob. Nogle mener, at sukkermængden kan nedsættes til det halve.

Historisk er der beretninger tilbage fra f.Kr, der fortæller om, at carob har været brugt til dyrefoder, som mad til fattige og at græske og romerske læger har gjort brug af planten. Navnet Johannesbrød stammer fra Biblen, hvor Johannes Døberen spiste det, da han opholdt sig i ørkenen.

Ernæringsmæssigt er der flere fordele ved carob. Carobbælgen indeholder fibre som pektin (vandopløselig) og lektin (uopløselig), som kan binde skadelige stoffer i tarmen og føre dem dem afføringen ud. Carob indeholder bl.a. en del calcium og mindre mængder B1, B2, B3 og B6. Det indeholder modsat kakao ingen koffein eller oxalsyre. Oxalsyre kan forhindre optagelsen af calcium, derfor er det optimalt at der ingen oxalsyre er i carob. Carob har tilsyneladende god indvirkning på fordøjelsen.

Derimod indeholder carob meget naturligt sukker og er derfor en kulhydratrig fødevare. Der er mindre protein og fedt i carob end i kakao, som carob ofte sammenlignes med. Tallene variere - her oplyses 40 g. kulhydrat, 4,6 g. protein og 0,65 g. fedt og her oplyses 89 g. kulhydrat, 5 g. protein og 1 g. fedt alt sammen på. 100 g. Altså stor variation i kulhydrat.

Kerner fra johannesbrødfrugten kan males til mel - johannesbrødkernemel, som er glutenfrit og kan bruges til bagning. Det bruges også som stabilisator og fortykningsmiddel i levnedsmiddelindustrien. Det bruges desuden til at komme i modermælken/erstatningen, hvis små børn gylper meget. Mælken bliver mere tyktflydende og løber derfor ikke så let tilbage til munden.
Den knuste carob, jeg har købt, kan spises som den er og smager rigtig godt. Den er meget sød og skal ikke spises i store mængder pga. det store kulhydratindhold. Men nogle stykker blandet med lidt nødder, er nu meget lækkert. De knuste stykker kan bruges til at lave te af. Man skal koge et par spiseskefulde med et krus vand i ca. 15 minutter, og så får man den dejligste, søde te med karamelsmag -mums. Nok heller ikke noget, der skal drikkes i litervis, da sukkeret under kogningen må trænge ud i vandet.

Siruppen er selvfølgelig også noget sødt stads, men det har en lækker smag. Det er ligeledes noget, der skal bruges i små mængder fx blandet med olivenolie til en salatdressing, blandet med tahin og smurt på brød eller en lille sjat over is eller yoghurt.
Siruppen har jeg ikke set herhjemme, men de knuste stykker kan fås ved Natur Drogeriet - dog ikke øko.
Mere på http://www.trinevesteraa.dk/…/191-carob-hvad-kan-det-bruges…

 

Brombær Rubus fructicosus
hører til rosenfamilien (Rosaceae) og omfatter forskellige småarter. Den vilde brombær, der kendes fra hegn og krat, hedder Rubus fruticosus. Af dyrkede arter kan nævnes den tornbærende Rubus procerus og den tornløse Rubus laciniatus. Til brombærrene regnes også loganbær, der har meget store bær og er en krydsning mellem brombær og hindbær. Karakteristisk for alle brombærarter er, at frugterne ikke løsner sig fra frugtbunden ved modning, som hindbær gør, men følger med bærrene ved plukning. Brombær er vildtvoksende i såvel Europa som i Nordamerika. 
Erhvervsmæssig dyrkning af brombær er af forholdsvis ny dato. Den ældste dyrkningsbeskrivelse daterer sig således fra 1829 og er fra USA. Først efter fremkomsten af dyrkningsegnede sorter, bl.a. de tornløse, har dyrkningen fået et større omfang, først i USA og senere også i England. Nu er også Holland kommet godt med, hvorimod den erhvervsmæssige dyrkning i Danmark stadig er meget lille.
Brombær virker mod fremmede bakterier og er godt mod mave- tarmkatar og åndedrætsproblemer. Brombær er afledt af navnet bremmel, der betyder tornet busk. I oldtiden blev brombær brugt mod både diarré og bylder pga. det høje indhold af garvesyre. Udtræk af brombærblade er et kendt middel mod diarré, men brug kun de unge blade. De ældre indeholder for meget garvesyre. Pluk dem og tør dem til vinter, hvor de sammen med andre urter kan udgøre en dejlig sundheds-te. Udvendig virker en håndfuld blade i badevandet rensende for huden.
Overalt i landet findes mange vildtvoksende brombær i krat og hegn og det gør de mange steder på hele den nordlige halvkugle. Allerede 400 år før vor tid blev den ifølge Hippokrates brugt til medicin, men først i 1800-tallet kom den i egentlig dyrkning. Der findes flere hundrede arter af brombær i Europa, det nordlige Asien og Nordamerika og alene i Danmark har man talt mere end 90 forskellige. 

Brombær er først en rigtig smagsoplevelse, når de er helt modne. De har en smag, som ikke er så gennemtrængende eller særpræget, at det giver genlyd, og hvis de spises sammen med andet, har de godt af at spille hovedrollen i fx desserten, for at smagen ikke skal drukne helt.

Kommentarer