Månedens urt: gurkemeje

Curcuma longa
Publiceret af Britt Søndergaard d. 5. januar 2015

GURKEMEJE Curcuma longa

er i sandhed et mirakelkrydderi med medicinsk virkning. Det vigtigste aktive stof er curcumin, som giver den intense gule farve. Dette farvestof har æren af at være positivlistens første E-nummer, nemlig nummer E100. 
Undersøgelser viser, at curcumin virker antiinflammatorisk på niveau med kortison og har bekæmpet inflammationer hos dyr og symptomer på kronisk leddegigt hos mennesker.
Ved andre undersøgelser sænkede den desuden kolesterolniveauet, beskyttede leveren mod toksiner, virkede smertestillende, hindrede sammenklumpning af blodplader, styrkede mavens forsvar mod mavesyre, reducerede blodsukkeret hos sukkersyge og havde en kraftig hæmmende virkning på utallige kræftfremkaldende stoffer.
Krydderiet gurkemeje fremstilles af rødderne fra en ingefærlignende plante, der gror i tropisk klima. De modne rødder koges, tørres og males til et meget fint pulver, der giver en kraftig, gul farve i madretter, men ikke særlig megen smag.
I den 7000 år gamle holistiske lære, ayurveda spiller gurkemeje en central rolle, da gurkemeje regnes for at have mange medicinske egenskaber. Udover dets medicinske egenskaber bruger inderne gurkemeje i en lang række af forskellige hudpræparater, som også eksporteres til udlandet.
I Asien er gurkemeje ofte brugt som et let tilgængeligt desinfektionsmiddel til rifter, brandsår og blå mærker.
I nogle asiatiske lande er gurkemeje benyttet som et kosttilskud, der angiveligt hjælper mod maveproblemer og andre lidelser. Gurkemeje er en populær te i Okinawa i Japan.
I Pakistan bruges gurkemeje, som et antiinflammatorisk stof og hjælpemiddel mod fordøjelses- og mavetarmlidelser som fx irritabel tarm. I Afghanistan og det nordvestlige Pakistan er gurkemeje brugt på et stykke brændt klud, som placeres på sår for at rense og hele såret. I forskningen bliver gurkemeje i øjeblikket undersøgt for sin gavnlige indvirkning på Alzheimer, kræft, leddegigt og andre biologiske lidelser. Disse nyttige egenskaber tilskrives stoffet curcumin.
Curcumin er det vigtigste stof i gurkemeje. I den sidste halvdel af det 20. århundrede var curcumin identificeret som årsagen til størstedelen af gurkemejens biologiske indvirkninger. I forskningens verden har der de seneste år været en eksplosiv interesse for gurkemeje. Disse kræftforebyggende egenskaber forbundet med gurkemeje er sandsynligvis årsagen til, at der findes en væsentligt lavere forekomst af kræft i Indien end i den vestlige verden. Trods viden om curcumins gavnlige effekter har medicinalfirmaer vist manglende vilje til at investere penge i videre forskning. Dette skyldes, at curcumin forefindes naturligt i gurkemeje og derfor ikke kan patenteres.
De ældste buddhistiske ordensregler foreskriver, at munkenes ordensdragt farves med gurkemeje og ikke safran, som ofte hævdet, da dette var dyrt og dengang cirka 500 år f.Kr. endnu ukendt. Denne regel tilsigtede både hygiejne og økonomi, da det allerede dengang var kendt at farvestoffet rensede klæderne for sygdomskim, og roden desuden var en dagligvare i selv den fattigste landsby.

er i sandhed et mirakelkrydderi med medicinsk virkning. Det vigtigste aktive stof er curcumin, som giver den intense gule farve. Dette farvestof har æren af at være positivlistens første E-nummer, nemlig nummer E100.

Undersøgelser viser, at curcumin virker antiinflammatorisk på niveau med kortison og har bekæmpet inflammationer hos dyr og symptomer på kronisk leddegigt hos mennesker.

Ved andre undersøgelser sænkede den desuden kolesterolniveauet, beskyttede leveren mod toksiner, virkede smertestillende, hindrede sammenklumpning af blodplader, styrkede mavens forsvar mod mavesyre, reducerede blodsukkeret hos sukkersyge og havde en kraftig hæmmende virkning på utallige kræftfremkaldende stoffer.

Krydderiet gurkemeje fremstilles af rødderne fra en ingefærlignende plante, der gror i tropisk klima. De modne rødder koges, tørres og males til et meget fint pulver, der giver en kraftig, gul farve i madretter, men ikke særlig megen smag.

I den 7000 år gamle holistiske lære, ayurveda spiller gurkemeje en central rolle, da gurkemeje regnes for at have mange medicinske egenskaber. Udover dets medicinske egenskaber bruger inderne gurkemeje i en lang række af forskellige hudpræparater, som også eksporteres til udlandet.

I Asien er gurkemeje ofte brugt som et let tilgængeligt desinfektionsmiddel til rifter, brandsår og blå mærker.

I nogle asiatiske lande er gurkemeje benyttet som et kosttilskud, der angiveligt hjælper mod maveproblemer og andre lidelser. Gurkemeje er en populær te i Okinawa i Japan.

I Pakistan bruges gurkemeje, som et antiinflammatorisk stof og hjælpemiddel mod fordøjelses- og mavetarmlidelser som fx irritabel tarm. I Afghanistan og det nordvestlige Pakistan er gurkemeje brugt på et stykke brændt klud, som placeres på sår for at rense og hele såret. I forskningen bliver gurkemeje i øjeblikket undersøgt for sin gavnlige indvirkning på Alzheimer, kræft, leddegigt og andre biologiske lidelser. Disse nyttige egenskaber tilskrives stoffet curcumin.

Curcumin er det vigtigste stof i gurkemeje. I den sidste halvdel af det 20. århundrede var curcumin identificeret som årsagen til størstedelen af gurkemejens biologiske indvirkninger. I forskningens verden har der de seneste år været en eksplosiv interesse for gurkemeje. Disse kræftforebyggende egenskaber forbundet med gurkemeje er sandsynligvis årsagen til, at der findes en væsentligt lavere forekomst af kræft i Indien end i den vestlige verden. Trods viden om curcumins gavnlige effekter har medicinalfirmaer vist manglende vilje til at investere penge i videre forskning. Dette skyldes, at curcumin forefindes naturligt i gurkemeje og derfor ikke kan patenteres.

De ældste buddhistiske ordensregler foreskriver, at munkenes ordensdragt farves med gurkemeje og ikke safran, som ofte hævdet, da dette var dyrt og dengang cirka 500 år f.Kr. endnu ukendt. Denne regel tilsigtede både hygiejne og økonomi, da det allerede dengang var kendt at farvestoffet rensede klæderne for sygdomskim, og roden desuden var en dagligvare i selv den fattigste landsby.

Kommentarer