Månedens urt: peberrod

Armoracia rusticana
Publiceret af Britt Søndergaard d. 9. februar 2015

PEBERROD Armoracia rusticana

er i sandhed et mirakelkrydderi med medicinsk virkning. Det vigtigste aktive stof er curcumin, som giver den intense gule farve. Dette farvestof har æren af at være positivlistens første E-nummer, nemlig nummer E100. 
Undersøgelser viser, at curcumin virker antiinflammatorisk på niveau med kortison og har bekæmpet inflammationer hos dyr og symptomer på kronisk leddegigt hos mennesker.
Ved andre undersøgelser sænkede den desuden kolesterolniveauet, beskyttede leveren mod toksiner, virkede smertestillende, hindrede sammenklumpning af blodplader, styrkede mavens forsvar mod mavesyre, reducerede blodsukkeret hos sukkersyge og havde en kraftig hæmmende virkning på utallige kræftfremkaldende stoffer.
Krydderiet gurkemeje fremstilles af rødderne fra en ingefærlignende plante, der gror i tropisk klima. De modne rødder koges, tørres og males til et meget fint pulver, der giver en kraftig, gul farve i madretter, men ikke særlig megen smag.
I den 7000 år gamle holistiske lære, ayurveda spiller gurkemeje en central rolle, da gurkemeje regnes for at have mange medicinske egenskaber. Udover dets medicinske egenskaber bruger inderne gurkemeje i en lang række af forskellige hudpræparater, som også eksporteres til udlandet.
I Asien er gurkemeje ofte brugt som et let tilgængeligt desinfektionsmiddel til rifter, brandsår og blå mærker.
I nogle asiatiske lande er gurkemeje benyttet som et kosttilskud, der angiveligt hjælper mod maveproblemer og andre lidelser. Gurkemeje er en populær te i Okinawa i Japan.
I Pakistan bruges gurkemeje, som et antiinflammatorisk stof og hjælpemiddel mod fordøjelses- og mavetarmlidelser som fx irritabel tarm. I Afghanistan og det nordvestlige Pakistan er gurkemeje brugt på et stykke brændt klud, som placeres på sår for at rense og hele såret. I forskningen bliver gurkemeje i øjeblikket undersøgt for sin gavnlige indvirkning på Alzheimer, kræft, leddegigt og andre biologiske lidelser. Disse nyttige egenskaber tilskrives stoffet curcumin.
Curcumin er det vigtigste stof i gurkemeje. I den sidste halvdel af det 20. århundrede var curcumin identificeret som årsagen til størstedelen af gurkemejens biologiske indvirkninger. I forskningens verden har der de seneste år været en eksplosiv interesse for gurkemeje. Disse kræftforebyggende egenskaber forbundet med gurkemeje er sandsynligvis årsagen til, at der findes en væsentligt lavere forekomst af kræft i Indien end i den vestlige verden. Trods viden om curcumins gavnlige effekter har medicinalfirmaer vist manglende vilje til at investere penge i videre forskning. Dette skyldes, at curcumin forefindes naturligt i gurkemeje og derfor ikke kan patenteres.
De ældste buddhistiske ordensregler foreskriver, at munkenes ordensdragt farves med gurkemeje og ikke safran, som ofte hævdet, da dette var dyrt og dengang cirka 500 år f.Kr. endnu ukendt. Denne regel tilsigtede både hygiejne og økonomi, da det allerede dengang var kendt at farvestoffet rensede klæderne for sygdomskim, og roden desuden var en dagligvare i selv den fattigste landsby.

hører til i sennepsfamilien og er hjemmehørende i Sydøstasien.
 
Den dyrkes vidt omkring for sin skarpe, kødfulde rod.
 
Japansk peberrod anvendes i både madlavning og til terapeutiske formål, og de revne rodstængler sælges ofte som et grønligt, tørret pulver, som vi kender fra wasabi til sushi.
 
Peberrod har været anvendt i folkemedicinen gennem århundreder, bl.a. til at give luft i næsen. Peberrod har ligeledes en kraftig vanddrivende virkning.
 
Kom lidt peberrod i din tandpasta for en mere effektiv tandrensning for at dræbe bakterier og for at hele sår.
 
Spis frisk peberrod blandet med citronsaft for at løse op for bihuleinfektioner, tilstoppet næse samt mod ødemer og hævelser forbundet med PMS.
 
Et grødomslag med peberrod på frostknuder og hæmorider fremmer blodomløbet og fremskynder bedringen.
Et gammelt russisk middel mod ondt i halsen er at tilsætte en spiseskefuld friskreven peberrod til et glas varmt vand sammen med en teskefuld honning og en strøgen teske stødt nellike. Rør godt rundt og nip langsomt til den ved jævnlig omrøring, da peberroden har tendens til at bundfælde sig – du kan også nøjes med at gurgle hals med blandingen.
 
Peberrod indeholder tre gange så meget C-vitamin som citroner.
 
Peberrod har været dyrket siden oldtiden. I Middelalderen blev både rod og plante brugt medicinsk. bl.a. mod skørbug. I Danmark og Tyskland blev den også brugt som krydderi.

Peberrod skal måske snarere betragtes som en krydderplante end som grøntsag. Det er plantestængelens nederste del og roden der anvendes. Smagen er skarp og gennemtrængende.
 
Skrællet peberrod brunfarves let. Skal først rives lige inden brug. Anvendes den revne peberrod ikke med det samme, kan den lægges i vineddike.
Bør ikke koges, da noget af smagen så forsvinder. Peberrod kan fryses hel eller revet. Peberrod, der har været frosset, rives nemmest uoptøet. Ved frysning forsvinder spændstigheden og den er derefter bedst egnet til sovs.

Kommentarer