Yogaens 8 trin

af Britt Søndergaard

Indenfor yoga findes en slags Einstein, som hedder Patanjali. Han har forstået at forklare yoga, som en videnskab. Patanjali bekriver denne opdagelsesrejse, der gennem et ældgammelt erfaringssystem realiserer selvet ad en 8 trinet vej til samadhi.

Indenfor yoga findes en slags Einstein, som hedder Patanjali.

Han har forstået at forklare yoga, som en videnskab.

Patanjali bekriver denne opdagelsesrejse, der gennem et ældgammelt erfaringssystem realiserer selvet ad en 8 trinet vej til samadhi.

 Dette kunne være definitionen på raja yoga, eller ashtanga yoga som de fleste forbinder med yoga. Raja yoga er én af de 4 'hovedveje' indenfor yoga.

Hatha yoga er den mest kendte gren af yoga i den vestlige verden og er egentlig blot det fysiske aspekt af raja yoga. Hatha betyder egentlig sol/måne og symboliserer forening mellem de to modsatrettede energier med fysiske øvelser. Her er kroppen et redskab til at opnå balance og komme videre på vejen mod selvrealiseiring. Kroppen skal kontrolleres, før sindet er roligt og meditation bliver mulig. Målet er at få kontrol over sindet, som er konge (Raja) over kroppen og sanserne. Raja yoga bliver også kaldt ashtanga yoga, da det er delt op i 8 trin. Ashta betyder 8 på sanskrit, hvor alle trin er lige nødvendige for at komme op ad stigen. Man udvikler sig fundamentalt mere etisk og selvdisciplinen vokser efterhånden, som du bliver mere bevidst fysisk, mentalt og spirituelt.

1. Yamas

Yamas er ren etik og grundregler, der minder om de ti bud

  • AHIMSA - ikke slå ihjel, som ikke ses kun ment for mennesker alene men alle levende væsner
  • ASTEYA - ikke stjæle, som ligeledes skal ses i en bredere sammenhæng, at man ikke skal misunde andre eller noget, man ikke selv har
  • SATYA - dyrk sandhed overfor dig selv og andre - vær ærlig i både tanke, ord og handling
  • BRAHMACHARYA - du må ikke bedrive hor/begære din næstes hustru kommer fra dette begreb oversat som cølibat/ikke promiskuiøs - afholdenhed
  • APARIGRAHA - detachment, ingen tilknytning/behov

5 moralske påbud, der sigter mod tilintetgørelse af vores "lavere" tilbøjeligheder og kontrol af begær.

2. Niyamas

Niyamas er mere i dit forhold til dig selv

  • TAPAS - selvdisciplin
  • SAUCHA - renlighed af krop/sind og i livet/diæten, dieta som egentlig betyder levevaner, fysisk men også mentalt, hvor opløftende litteratur/positiv input foretrækkes
  • SANTOSHA tilfredshed/accept/værdsættelse -> taknemmelighed og glæde
  • SWADHYANA selvstudium, hvor svagheder/afhængigheder/angst konfronteres
  • ISHVARAPRANIDHANA spirituel praksis og mål i al handling

Yamas og Niyamas i en moderne yogisk hverdag ku fx være:

  • Balanceret vegetarisk kost, enkel, moderat, fiberrig og let med så få stimulanser som muligt og masser af frugt/grønt og gerne regelmæssige fastedage.
  • Drop sukker, alkohol, salt, slik, junk, færdiglavede mikro'mad' og industriel forarbejdet føde - foretræk rigtig mad og levende føde med masser af Prana.
  • Begræns udveksling af unødvendig kommunikation (tale, tv, m.m.) og overhold stilhed i løbet af dagen/ugen (Mauna)
  • Økonomisér med udveksling af energi. Din energi går derhen, hvor du retter opmærksomheden og du bliver fyldt med det, du fokuserer på.
  • Altså vælg fornuftigt, undgå negativt selskab og drop nyheder/sladder i presse samt destruktiv information.
  • Begræns behov og ønsker. Det er en kunst at have brug for så lidt som muligt.
  • Man er kun så fri som sin egen uafhængighedsgrad af komfort og luksus. Frihed er at ha intet at miste. Reducér dine ejendele, som én af datidens største yogier, Jesus sagde!
  • Dyrk sandheden i alle livets aspekter og vær åbenhjertig, oprigtig og direkte, både overfor dig selv og andre.
  • Det er ikke så vigtigt, at du har ret, når bare du står inde for og har det godt med det, du mener!
  • Gør ingen ondt i tanke, ord eller handling og se det guddommelige i alt og alle.
  • En ny god vane ku være ikke at tale om personer, som ikke er til stede.
  • Forhold dig ansvarligt i dine omgivelser, som var hele jorden dit hjem og alle dens børn, din familie.

3. Asanas

Asanas er yogastillinger og træning af den fysiske krop, så nervesystem og homeostasens indre balancer stabiliseres, muskler styrkes og alle organer får massage. Der findes ifølge bøgerne hele 84.000 forskellige asanas, hvor alle muskelgrupper systematisk bliver strakt og afspændt. Asana er en måde at sidde stille eller sætte kroppen på et vist tidsrum, hvor åndedræt, sind og krop opleves med større bevidsthed. I følge Sivananda minimum tre minutter for at få den ønskede tilstand, en meditation gennem kroppen, hvor man overgiver sig til oplevelsen i nuet istedet for at koncentrere sig om resultatetet. En sund krop er vigtig for at få ro til meditation og spirituel udvikling. Kroppen skal fungere, så den ikke behøver for meget opmærksomhed, når vi nu skal op ad trinene og videre til de mindre fysiske planer.

4. Pranayama

Pranayama er åndedrætsøvelser med yama = kontrol af PRANA, på kinesisk CHI kendt fra tai chi eller chi gong, på japansk KI kendt fra aikido eller reiki - kontrol af livskraften i åndedrættet. Du kan leve uden mad, vand, sollys og søvn igennem større eller længere perioder, men du kan ikke leve uden luft i mere end nogle få minutter. Kvalitet og kvantitet af luft og åndedrættets rytme har en direkte effekt på hjernen og dens funktion. Vejrtrækning hænger nøje sammen med sindet, et område de vestlige videnskabsmænd først nu er begyndt at kigge på. Hvis sindet er ophidset, er vejrtrækningen hurtigere og uregelmæssig og modsat, hvis vejrtrækningen er rolig, falder sindet også til ro. Åndedrætsøvelser skaber mere energi til kroppen, reducerer søvnbehovet, beroliger nerver og sind og renser lunger. Ligesom asanas/yogastillinger findes der uendelig mange forskellige pranayamas, hvor nogle varmer, andre køler, mens andre eksempelvis stabiliserer højre og venstre hjernehalvdel.

5. Pratyahara

Pratyahara betyder kontrol/tilbagetrækning af sanserne, som en slags faste for sindet. Sanseindtryk virker som brænde på bålet, lissom den der har smagt chokolade, der gerne vil have mere. Altså prøver vi her at undgå oplevelser udefra ved at lukke af for sanserne. Kurmasana, skildpadden, hvor man kan trække sig ind i skildpaddeskjoldet og lukke verden ude, er særlig egnet til at praktisere dette trin.

6. Dharana

Dharana betyder koncentrationen af al opmærksomhed på ét punkt. Udviklingen til større bevidsthed, hvor vi fokuserer på kun én ting ad gangen. For eksempel prøv at følge åndedrættet eller blot én tanke og hver gang, der kommer noget andet op, gå tilbage til det oprindelige fokuspunkt. Dette kræver udholdenhed, da sindet helst vil følge sit gamle mønster og springe fra tema til tema alt efter for godt befindende.

7. Dhyana

Dhyana betyder meditation. Kunsten at være 100% til stede i nuet. Tankerne er det der adskiller dig fra alt andet. Sindet fjerner dig fra nuet og oplevelsen. Når du har hovedet fyldt med tanker, oplever du ikke nuet 100%, da tanker altid vil være om noget andet end øjeblikket. Om noget der er sket eller vil ske, eller måske aldrig kunne ske, men aldrig om det, der sker lige nu. Nuet er helt tomt og uden mental aktivitet. Sindets larm af tanker stjæler opmærksomheden og endnu værre, optager manges bevidsthed og gør, at de ikke kan være i nuet og derved synes fraværende. Meditation viser kunsten at være her og nu.

8. Samadhi

Samadhi er en tilstand af bevidsthed, total fred og glæde. Nærmest som en tilstand af lykkerus og noget, de fleste nok har oplevet i små øjeblikke. Men sjældent en tilstand man forbliver i mere end få øjeblikke ad gangen. Med mindre man måske i mellemtiden er gået hen og blevet oplyst? Buddha er egentlig betegnelsen for én og samme tilstand, der beskrives som noget, der ligger latent i os alle og som vi derfor alle kan opnå.

Kommentarer